Monitor Audio Gold 50

10.390 kr.

Gold-seriens bånddiskant er nedarvet fra den noget dyrere Platinum-serie’s C-CAM bånddiskant. Mekaniske er den identisk med den som fandtes på Gold GX-serien men takket være øgede produktionstolerancer, leverer den nu en mere ensartet, åben og multidimensionel gengivelse. Bånddiskanten i Gold-serien dækker frekvensområdet helt op til 60 kHz. – langt over det den menneskelige hørelse kan opfatte. Både i de høje frekvenser og i øvre-mellemtone-området leverer enheden en præcis og naturlig gengivelse.

Den største udfordring i en bånddiskant er imidlertid ikke diskanten i sig selv – men at finde en mellemtone-enhed der kan ”følge med” båndets ekstreme præcision og ”hurtighed”. Overgangen fra bånddiskant til mellemtone er det svage punkt i groft sagt alle højttalere med bånddiskanter. Monitor Audio har løst det gennem en avanceret optimering af de i forvejen meget detaljerede og præcise C-CAM enheder. Gennem komplicerede computer-modeller har Monitor Audio udviklet en konstruktion af enhederne der er den optimale kombination af stivhed og lethed, og samtidig fri for den mekaniske ”ringning”, der ofte giver metal-enheder en hård klang. Derfor er disse enheder i stand til at levere en naturlig, behagelig lyd, samtidig med at de leverer dén dynamik og præcision der forlanges af bånddiskantens hurtighed.

Delefilteret består af nøje udvalgte komponenter, udvalgt gennem utallige timers lytning. For at opnå den optimale isolering af delefilteret, er hvert filter placeret på et separat panel i bunden af højttaleren. Den interne kabling er heller ikke glemt, her benyttes Monitor Audio’s eget PureFlow Silver kabel.

De smukke kabinetter er ekstremt stive konstruktioner, der er designet til både at lefle for øjet, og være den optimale lydmæssige konstruktion: Den glatte front helt uden skruer eller huller til frontstof (der i stedet monteres med skjulte neodymium-magneter), sammen med de bløde kurver, giver ekstremt få diffraktioner (støj der opstår når lydbølger rammer en kantet overflade). Dette er igen med til at gøre lyden ren og naturlig – at det også ser godt ud er en kærkommen bonus.

Kabinetterne kan leveres i fem forskellige finishes: Sort eller hvid højglans lak, mørk valnød, lys eg, eller den sofistikerede Bubinga finér, der er en flot rødlig finér med kraftige åre-aftegninger.

Lav-diffraktionskabinettet på den lille Gold 50, er monteret med en enkelt 5.5” RST bas-mellemtone og en C-CAM bånddiskant. Højttalerens basenhed rækker dybt og opfører sig egentligt noget større end dens fysiske fremtoning lægger op til og komplementerer med ynde, de himmelråbende 60kHz. som den fremragende C-CAM bånddiskant formår at gengive.

Specifikationer for produktet
Mål 30 x 17 x 26,3 cm.
Nettovægt 7,4 kg.
Konstruktion To-vejs
Bas/mellemtone 5.5″ RST
Diskant C-CAM bånddiskant
Frekvensgang 55 Hz – 60 kHz
Følsomhed 85 dB
Impedans 8 ohm
Bi-wiring Ja
Vægmontering Nej
Yderligere information
Hvad følger med? Manual, frontstof