Earthquake SuperNova MKVI 12″

22.095 kr.

Den ultimative basoplevelse – helt ned til 15 Hz.

Supernova MKVI serien repræsenterer state-of-the-art subwoofer ydelse. MKVI serien er kompromisløs performance og overlegen teknologi koblet med verdens mest artikulerede basgengivelse. Med unikke egenskaber i alle kategorier definerer MKVI en ny standard i en klasse for sig. Udvalget af subwoofere er stort og forvirrende men på toppen er kun Supernova MKVI.

Med flere patenterede teknologier og anmelderpriser end nogen anden subwoofer viderefører MKVI serien arven fra den legendariske MKV. MKVI adskiller sig fra forgængeren ved introduktionen af den revolutionerende IQ600 Class J forstærker samt fuld DSP med fasestyring. Patenterede teknologier som Class J forstærkerteknologi, Overdrive, ODL og SLAPS giver de åbenlyse fordele der udmærker MKVI ved banebrydende præstationer.

Drømmer du om kompromisløs basgengivelse med suveræn dynamik og gennemslagskraft kombineret med hurtig og præcis artikulering er MKVI det oplagte valg. Dette gør MKVI ideel til at varetage de nederste oktaver i et high-end stereo setup eller tilføje eksplosive LFE effekter i det helt store surround system.

Luksuriøs finish Supernova MKVI er udført i dyb luksuriøs sort pianolak. Kabinettets finish er en proces i flere etaper, der begynder med gennemgribende grunding og slibning af kabinettets overflade. Dette er efterfulgt af flere lag sort lak med finslibning mellem lagene. Hvilket bliver afsluttet med en glat og dyb klarlak. Den elegante pianolak komplementerer det kompakte moderne design der på skulpturel vis tilføjer finesse og eksklusivitet til dit hjem.

Fuld DSP for total kontrol Adskillige fabrikanter har en form for rumkorrektion indbygget i deres subwoofere. De fleste er baseret på niveaujustering via volumen, hvilket er en meget simpel equaliseringsfunktion. Equaliseringen behandler ikke lytterummets faserelaterede vanskeligheder. MKVI har ægte rumkorrektion der tager højde for både refleksioner, refraktioner, ankomsttid og equalisering. Denne komplette DSP løsning sikrer optimal akustisk tilpasning i ethvert rum.

Ubegrænset kraftoverskud MKVI’s råstyrke begynder med den nyudviklede IQ600 Class J forstærker. Den patenterede Class J teknologi udgør et kvantespring indenfor forstærkerteknologi og er med til at sætte MKVI i en klasse for sig. Det revolutionerende ved Class J er dens evne til at forligne en høj effektivitet på 99 % med ekstraordinær baskontrol. Class J er en videreudvikling af PWM teknologien, der kombinerer avanceret multi level feedback med en intelligent styreenhed der modulerer forsyningsspændingen. Denne nye teknologi giver flere åbenlyse fordele. Forøget termisk overskud i kraft af forstærkerens optimale energiudnyttelse, markant forbedret baskontrol og dynamisk formåen. Dette medfører et hørbart hårdere anslag der tilfører lyden et drive normalt forbeholdt live koncerter. Det hårde anslag kombineret med suveræn artikuleringsevne reproducerer nuancer og detaljer overset af traditionelle subwoofere.

Reelle effektopgivelser De patenterede teknologier kombineret med en voldsomt overdimensioneret strømforsyning gør IQ600 forstærkeren i stand til at levere rå mængder af kontinuerlig effekt. Strømforsyningen er baseret på en stiv silicon-steel hard-wound 750VA low regulation ringkerne transformator. Den store og kraftige transformator sikrer en stabil forsyning uden spændingsfald selv ved hård og vedvarende drift. IQ600 forstærkeren yder 1200 watt kontinuerligt i ubegrænset tid ved 18 dB crestfactor og 600 watt TSP (True Sinewave Power). Disse opgivelser er reel ydelse effektforstærkeren kan afgive og en effekt enheden er dimensioneret til at kunne tåle og udnytte.

Overdrive – Optimal udnyttelse af alle effektreserver Overdrive er et patenteret system der sætter forstærkeren i stand til at levere en ekstraordinær stor dynamisk ydelse. Udgangspunktet for Overdrive systemets funktion er en konstant overvågning af alle forstærkerens effektressourcer koblet med en intelligent dynamisk højspændingsforsyning. Informationerne fra effektforstærkeren omsættes i Overdrive systemet til en dynamisk ydelsesmatrix, ud fra dette kalkulerer Overdrive i realtime det dynamiske effektpotentiale. En traditionel forstærker vil forsøge at gengive en transient selvom dennes varighed overstiger forstærkerens ressourcer, ledende til højttaler skadelig forvrængning. Overdrives patenterede konstruktion garanterer forvrængningsfri forstærkning samt optimal og sikker udnyttelse af alle effekt ressourcer. Da lyd er en pulserende størrelse er optimering af dynamisk ydelse essentiel. Overdrive yder en dynamisk effekt dobbelt af IQ600’s nominelle specifikation, dette gør forstærkeren i stand til at gengive et 1200 watt dynamisk kildemateriale.

ODL – Intelligent beskyttelse Det patenterede Optical Distortion Limiting kredsløb er en revolutionerende konstruktion, der yder fuld beskyttelse imod overstyring og forvrængning. Det unikke ved denne konstruktion er at lydsignalet forbliver ubesmittet, da ODL ikke sidder i signalvejen. Traditionelt løber signalet igennem beskyttelseskredsløbet og komplicerer derved signalvejen. ODL er enestående da det isolerer beskyttelseskredsløbet bag en optisk kobling. Det sarte inputsignal møder en Y-deling hvor signalet separeres til to identiske hvor det ene uberørt videreføres til forstærkerdelen. Det andet oversættes til laserlys hvor ODL optisk sammenligner det med effektforstærkerdelen. Laserlys giver ODL en reaktionstid uopnåelig i en konventionel konstruktion. Registrerer ODL et overstyret signal der ikke kan forstærkes på normal vis eller af Overdrive, sikrer ODL forvrængningsfri forstærkning ved at tilpasse inputstyrken.

SLAPS – Patenteret overlegenhed SLAPS er årsagen til IQ600 forstærkerens høje ydelse kan omsættes til basformåen. SLAPS er et patenteret system der markant forøger subwooferens effektivitet og evne til ultra lavfrekvent gengivelse. SLAPS står for Symmetrically Loaded Audio Passive System (Symmetrisk ladet passivt lydsystem). Som navnet indikerer, er SLAPS opbygget symmetrisk hvilket udmærker den fra traditionelle passive enheder. SLAPS integrerer identiske komponenter i sit ophæng og konstruktion, dette garanterer at enheden bevæger sig ens i begge retninger. Den revolutionerende effektivitet og ydelse er resultatet af den pneumatiske kobling mellem SLAPS og Magma enheden. SLAPS overvinder de begrænsninger kendt fra konventionelle lukkede og portede konstruktioner, der hindrer enhedens vandring. Den unikke konstruktion tillader Magma enheden fri kompressionsløs vandring der resulterer i dyb, dynamisk og slagkraftig basgengivelse.

Specifikationer:

  • Model nr.: MKVI-12PIANO
  • EAN: 2541768975912
  • 12″ MAGMA enhed
  • Patenteret SLAPS (Symmetrically Loaded Audio Passive System)
  • 1200 watt dynamisk effekt pinknoise
  • 600 watt kontinuerlig effekt
  • Earthquake Klasse J forstærker
  • Frekvensrespons: 15 – 130 Hz
  • Manuel on/off switch
  • Auto on/off switch
  • IR input
  • Delefilter med bypass switch
  • Subsonisk filter
  • Faseforsinkning
  • Fase switch
  • Manuel kanal 1 og 2 gain justering
  • Fuld og avanceret rumkorrektion
  • RCA input
  • Balancerede XLR input
  • Dimensioner (HxBxD): 41,3 x 39,3 x 49,5 cm.

Download Manual på PDF (Kræver Acrobat Reader)

Assign a menu in the Left Menu options.